HVAM Arkitekt & Ingeniørkontor A/S · Sct. Jørgens Bakke · 7500 Holstebro · Tlf. 96 95 14 86

Rejsegilde – Villa i Mejrup

Mandag d. 22.06.15 var der rejsegilde på en spændende villa i Mejrup. Huset erstatter den gamle Præstegård og ligger omkranset af store, flotte træer som er med til at give stedet karakter. Huset har hentet inspiration i amerikanske landhuse, og består af et højt og luftigt hovedhus med forskudte sidebygninger. Herved får man sol fra tre verdenshjørner til både køkken-alrum og opholdsstue. Når huset står færdigt, er hovedhuset beklædt med skifer og sidebygningerne af grå tegl og zink med lodretstående false.